Maria Lentz

Terapi og Coaching

Kropsligt forankret terapi og coaching

Kropsligt forankret terapi og coaching

Kom i kontakt med din livskraft og skab plads til mere liv

Terapi

Terapeutiske forløb er både til mennesker som gennemgår kriser, og til dig som søger personlig vækst og udvikling.

I det terapeutiske rum, arbejder jeg med fokus på dine oplevelser og giver dig redskaber til at bearbejde dem, så du kan stå mere sikkert og glædesfyldt i livet. 

Coaching

Coaching kan bruges som redskab til stor forandring og livsændringer. At formulere målsætninger for sin fremtid og tage handling på dem, er opløftende og styrkende. I coachingforløb arbejder jeg kropsligt forankret og trækker på viden om kroppens naturlige kræfter, så du står stærkt i din proces mod forandring.

Kontakt

 

Du er velkommen til at kontakte mig hvis du ønsker en uforpligtende samtale, er interesseret i at høre mere om terapi eller coachingforløb hos mig. Eller hvis du ønsker at aftale en tid for terapi eller coaching.

Om mig

Hej – mit navn er Maria. Jeg er terapeut og coach, og tilbyder behandling, rådgivning og vejledning til mennesker som søger livstransformation og udvikling.

I både terapeutiske og coachende forløb, arbejder jeg med samspillet mellem vores indre følelsesliv og den ydre verden, og med sammenspillet mellem selvindsigt og handling. I mit arbejde vægter jeg, at mine klienter kan mærke reel forandring i deres hverdag, og ikke kun i det terapeutiske rum. Og at de får lejlighed komme helt ind til kernen af de problemstillinger der står i vejen for deres potentiale og livskvalitet. 

Personligt og fagligt kan jeg betragtes som lidt af et gadekryds, da jeg har rødder både i det praktiske og i det akademiske.

Gennem mit liv og opvækst har jeg været omgivet af mennesker som var dygtige med deres hænder. Dygtige til deres håndværk. Det har lært mig grundighed og om hvad det kræver at skabe noget. Det har også lært mig at udvikling og forandring kræver konkrete redskaber.

Den indflydelse har jeg taget med mig videre i livet, og i mine studier. Min praksis er spundet sammen af handlings- og praksisorienterede undervisningsforløb og uddannelse med dyb forankring i forskning og teori. I min praksis kombinerer jeg det konkrete handlende med det teoretiske, og med det helende i samtaler og selvindsigt.

Jeg har arbejdet og færdes  blandt mennesker fra alle samfundets lag. Her har jeg erfaret at vi mennesker, kan skabe os det liv vi ønsker. På tværs af vilkår og omstændigheder. Det kræver at vi ved hvor vi skal starte, og at vi har redskaber til at håndtere det indre kaos vi oplever når vi søger forandring, eller konfronterer gamle mønstre og blokeringer. Gennem mange års træning og uddannelse har jeg arbejdet mig frem til at kunne tilbyde mine klienter redskaber til at arbejde med deres bevidsthed, krop og følelsesliv, på en måde så de kan skabe reel forandring i deres liv.  

Ved et samarbejde med mig, får du lejlighed til at komme i tæt kontakt med dit inderste væsen og drivkraft. Ofte tager jeg udgangspunkt i kroppen og indre kropslige tilstande. Det betyder at jeg arbejder med de kræfter og mekanismer vi har med os fra naturens side, og med det dybtbevidste i sindet. Når vi arbejder herfra, får vi indsigt i hvordan vi kan få indre udvikling til at gå op i en højere enhed med forandrende handlinger. Samtidig forankres vi dybere i os selv og i livet. Derfra har vi et stærkt fundament for at realisere det liv vi ønsker.

Vil du vide mere, så kontakt mig gerne.

Andre siger

” Hos Maria blev jeg lettet og rørt, fordi hun formåede at  beskrive somatisk udmattelse så jeg kunne genkende mig selv. Maria har en stor viden. Og efter nogle få skarpe øvelser kunne jeg tage redskaber med hjem til at integrere noget nyt i mig selv. Det har jeg brugt siden. Og så kom jeg ikke engang op at ligge på briksen endnu. Mine varmeste anbefalinger. ” – Kvindelig coach

“Tak til Maria for nogle super gode, inspirerende og ikke mindst lærerige samtaler. Maria er en sød og kompetent terapeut. Jeg har taget nogle konkrete redskaber med mig videre, og jeg har skubbet nogle grænser. Jeg kan varmt anbefale Maria Lentz. ” Mai-Britt, chefkonsulent.

 

“Maria er en sand mester udi at vise, hvordan en følelse kan se ud og opleves. Det er både lærerigt og befriende. Fantastisk – selv når der er tårer. Tak!” B,  Oversætter.