Coaching
Coaching informeret af krop og sanser
Coaching informeret af krop og sanser
I individuel coaching beskæftiger vi os med nutid og fremtid. Et forløb tilrettelægges omkring en målsætning eller udfordring som du vurderer vigtig. Coaching er rettet mod handling, fremdrift, forandring og motivation. Du kan forstå coaching som en designproces, hvor du med indsigt og bevidsthed former og skaber dig eget liv.
Coaching hos mig
Vælger du et coachingforløb hos mig, får du mulighed for at opleve tæt kontakt med din handlekraft og din motivation. Det er min overbevisning og erfaring, at mennesker tager ansvar for deres liv, og skrider til handling, hvor de ser sig i stand til det. Der hvor vi ikke tager handling, er de steder hvor vi har blinde vinkler og indre blokeringer. Der hvor vi føler os ude af stand til at handle og ændre noget. Det er her vi støder på negative overbevisninger og ubevidste reaktionsmønstre. Det er her vores ønsker for fremtiden, trækker tråde ind i fortiden. Når vi bringer bevidsthed med ind i dette felt, kan vi løsrive os fra det, som holder os tilbage. Med de rette redskaber, kan vi løsrive os fra det svære i fortiden i takt med, at vi ændrer vores nu.
Jeg arbejder med klienter, som ønsker at tage ansvar og handling i deres liv. Som søger at dedikere sig til arbejdet med de målsætninger, som tænder deres indre glød og gnist. Eller som ønsker at arbejde med de udfordringer, som virker næsten umulige at komme til livs. Sådanne udviklingsprocesser kræver, at vi er villige til at investere tid og energi i dem. At vi tør komme på udebane og lade os udfordre.
Kropsligt informeret coaching
Ved kropsforankret coaching udvides refleksionsfeltet, fordi vi involverer kroppens potentiale og hukommelse. Ved kropsligt forankret coaching, er coachingprocessen guidet og informeret af sansninger og kropslige reaktionsmønstre. Det betyder, at du vil lære at bruge kroppen til at blive mere bevidst om dig selv og dine handlinger. Og du vil lære, at forstå kroppens betydning for din kontakt til din handlekraft og livet generelt.
Inddragelsen af kroppen handler især om en praksis, hvor du lærer regulering af dit nervesystem og at arbejde med kropsfornemmelser og kropsforankring. Når vi arbejder kropsligt informeret, skaber vi forbindelse til den kropslige del af vores bevidsthed, det som nogle vil kalde det underbevidste. Forandringsprocesser som integreres kropsligt,- dvs. når vi føjer embodiement til forandringsarbejdet, har større tyngde. Og større effekt. Med bevidsthed om, og kontakt til kroppen kan vi frisætte og løsne fastlåste handlemønstre, fra det felt hvor de er erfaret og forankret. På den måde kan vi benytte os af vores naturlige trang til at handle og forme vores liv og omgivelser konstruktivt.
Kropsligt informeret coaching arbejder i det psykosomatiske felt, og benytter sig af de kræfter som er at finde i samarbejdet mellem krop og sind. Ofte taler vi om det psykosomatiske, i forbindelse med kropslige smerter og gener. Som regel med udgangspunkt i, at vores tanker påvirker vores sind. Hvad vi taler mindre om er, at vores kropslige tilstand, – det somatiske, påvirker vores sindstilstand. En rolig krop, giver et roligt sind. Kan vi regulere vores krop og nervesystem, kan vi finde mental klarhed og handlekraft til at skabe livstransformation.
Stor forandring berører livet i os, og den måde vi administrerer vores liv og vores handlekraft på. Den måde vi er i livet på. Ved kropsligt informeret coaching kan du nå det dybeste lag af i dine handlemønstre og af din væren i livet. Du kan knytte kontakt til dine sansninger og handlekraft. Med den kontakt kan du lettere lade dig inspirere til nyt liv, omstille dig og lettere lade dig udfordre.
Det teoretiske aspekt
Biologisk og fysiologisk er vi mennesker indrettet til at forblive, hvor livet er trygt og genkendeligt. Til at opretholde tanke- og handlemønstre, som er velkendte for os. Velkendte strategier og handlemønstre skaber tryghed og ro.
Ud af komfortzonen. Skal vi skabe forandring og nyt liv, må vi handle på nye måder. Bryde med velkendte rutiner, reaktioner og vaner. At mennesket er gearet til at forblive, hvor der er trygt og velkendt, betyder at vi oplever indre uro og ubehag, når vi bevæger os ud af vores komfortzone.
Selv når beslutningen om forandring er vores egen, når vi selv har defineret målsætningen, kan forandring vække ubehag. Forandring kræver nemlig at vi bevæger forbi det velkendte og komfortable.
Uroen og ubehaget kan vise sig på forskellige måder. Nogle oplever stress, andre får fysiske symptomer, fx. en knude i maven, hjertebanken o. lign. Vi kan også blive eksperter i overspringshandlinger. Eller ligefrem beslutte, at vores ønske om forandring var en dårlig ide, og at vores mål er uopnåeligt.
Forklaringen bag dette er at finde i biologien og grundprincippet om, at vores fornemste opgave, gennem æoner af år, har været at overleve og forblive en del af flokken. Helt ubevidst og instinktivt opleves et brud med det velkendte som en udfordring af skæbnen. Som noget farligt, hvor livet sættes på spil.
Og i princippet sætter vi livet på spil. Ved forandring lader vi gammelt liv ophøre, for at kunne skabe nyt. Udfordringen opstår, fordi den instinktive del af vores hjerne ikke opererer med god og dårlig forandring. Den responderer blot på forandringen, på ubehaget ved at være uden for komfortzonen, og sætter gang i alarmberedskabet. Derfor bliver vi utilpasse, når vi begynder at krydse grænsen for vores komfortzone. Den instinktive del af af os vil trække i modsat retning. Den del rummer enorm kraft og potentiale. Negligerer vi den, kan den forpurre vores handlinger og målsætninger. Coaching med embodiement elementer giver mulighed for at anvende kroppens og underbevidsthedens kræfter til vores egen fordel. Kroppen kan understøtte forandring og lette transformationsprocesser, når vi forstår at arbejde med kroppen, frem for at negligere dens potentiale, får vi større fremdrift i livet.
Neuropsykologisk forskning viser, at vi sorterer indtryk allerede på kropsligt niveau. Kroppen er altså med til at forme vores tanker og følelser. Forskningen viser også, at kroppens tilstand påvirker og former vores følelser og tanker. Mange kan genkende beskrivelsen af ikke at kunne tænke klart, når de er enten vrede eller kede af det. At de ikke kan finde gode løsninger når de er pressede. Og at der er en kropslig tilstand (fx. en knude i maven, en klump i halsen ect.) forbundet med stress, tristhed eller vrede. Det skyldes, at vores kropslige tilstand definerer det filter, vi oplever os selv og vores handlemuligheder igennem. Vores reaktionsmønstre, tolkninger og selvforståelse har et kropsligt afsæt. Vi kan arbejde med disse, hvis vi involverer kroppen i udviklingsprocesser. Det er udtryk for endnu en fordel ved at have kroppen med i forandringsprocesser nemlig, at det lader os arbejde med vores selvforståelse, overbevisninger og handlemønstre der, hvor de springer fra. Når udvikling involverer kroppen, kan vi komme til roden af vores udfordringer, og skabe dyb forandring, med stor indflydelse.
Krop og sansning.
Den psykosomatiske del af coachingen handler om at lære den instinktive dle af din bevidsthed at kende. Den del af din bevidsthed, hvor reflekser og ubevidste tolkninger har plads. Vi vil arbejde med din evne til at mærke og forstå kropslige tilstande, så du kan navigere i dine reaktionsmønstre og styrke din evne til at handle med bevidst intention.
Herudover vil vi arbejde med din evne til at regulere dit nervesystem, så du lettere kan bevæge dig ud af din komfortzone og blive mere omstillingsparat. Når coachingen bringes i samspil med kroppen, forenes dine fremtidsplaner med din måde at være i livet på. Helt overordnet bliver det lettere for dig at leve og handle i overensstemmelse med dine målsætninger, og du vil mærke en større harmoni mellem det menneske du er, og det liv, du leder.
Coachingens grundelementer
Coaching havde sin spæde start i sportens verden. Her blev coaching blev anvendt til at definere målsætninger og optimere atleters præstationer. Med tiden er coaching blevet vidt udbredt. Mange har hørt om eller selv erfaret, hvordan coaching eliminerer begrænsende tankestrukturer og styrker fokus og motivation. Med andre ord er coaching en metode, for alle som har ambitioner om at nå et mål. Coaching er også for dig som føler du har mistet kontakten til dine ambitioner og vil genfinde din drivkraft og motivation. Og for dig som mærker ønsket om en forandring i dit liv, også selvom du ikke kender karakteren af forandringen.
Afklaring af ressourcer. Når vi har afklaret og formuleret dine målsætninger, stiller vi skarpt på de ressourcer du har. Vi arbejder med hvordan du kan sætte dine ressourcer i spil, på vejen til dit mål. De fleste besidder flere kvaliteter og ressourcer end de ved. Det kan fx være; netværk og relationer, uddannelse og færdigheder, bestemte karaktertræk osv. Chancen er at du, under forløbet, vil opdage at du rummer potentialer du hidtil ikke har kendt til.
Identificering af begrænsende overbevisninger. De fleste mennesker har dogmer og leveregler som de lever efter, bevidst som ubevidst. Nogle er baseret på konkrete erfaringer de har gjort sig, andre har de ”arvet” og taget til sig. Til tider styrker overbevisninger os og hjælper os på vej. Til tider begrænser de os og hindrer at vi udlever vores potentialer. Coaching handler i bund og grund om at betræde ukendt grund. Et led i forandringsprocessen er derfor at efterprøve og udfordre de overbevisninger som ikke længere tjener dig, så du bliver i stand til at handle anderledes end hidtil. Dette er et vigtigt led i at frisætte dig, dine potentialer og din handlekraft og skabe udvikling og forandring i dit liv. Herfra identificerer vi styrkende og frisættende leveregler og overbevisninger ud fra dine levede erfaringer.
Mening, identitet og værdier. Dit selvbillede, den mening du finder i livet og med dine handlinger, samt de værdier du baserer dit liv på, berøreres naturligvis ved en forandringsproces. Udvikling og styrkelse af din identitet, følelsen af mening i livet og med dine værdier, følger derfor naturligt med et coachingforløb. Udover indfrielse af dine mål og ambitioner du vil opleve stærkere synergi mellem din identitet, dine værdier og dine handlinger. For de fleste skaber dette en dybere forankring i deres indre og i livet.
Alt dette, kalibreres med din motivation og drivkraft, så du kan opnå dine målsætninger. Når du, samtidig med at du handler på dine mål og drømme, mærker synkronicitet mellem hvem du er, hvad du finder meningsfuldt og muligt i livet og dine evner, får du en kraftfuld og opbyggende oplevelse, som sætter positive aftryk på andre områder i vores liv.