Somatic Experiencing
Traumeterapi
Som traumeterapeutisk tilgang, har jeg valgt Somatic Experiencing. Somatic Experiencing (SE-terapi) er en tilgang til bearbejdelse med traumer, som er meget nænsom og effektiv. Somatic Experiencing (SE) kan bruges til arbejde med både traumer fra tidlig barndom og kriser i voksenlivet.
Ved et traumeterapeutisk forløb vil du lære dit indre, at kende på en ny måde. Det skyldes, at SE-terapi arbejder med både det bevidste og det ubevidste sind.
Indlejret i SE-terapi, er sanseintegration og embodiement. Tilgangen har stort fokus på krop og sansning. Arbejdet med kropssansninger og deres betydning for vores tanker og følelser, afføder naturligt at vi kommer i dybere kontakt med vores sanser, følelser og krop. Det kan beskrives som en oplevelse af at “falde på plads i egen krop, og i livet”.
Når vi er i tæt kontakt med os selv, får vi naurligt lettere kontakt til vores omverden, til vores overskud og til oplevelsen af vitalitet. Følelsen af mere liv og bedre overskud er derfor en positiv sideeffekt af SE-terapi.
Terapeutisk arbejde med traumer er befriende og frisættende. Traumer rammer os dybt, og har vidtrækkende konsekvenser for vores livsbane. Traumer påvirker vores evne til at finde mening og glæde i livet. Både vores vitalitet og livskraft, berører når vi gennemlever et traume. Når du arbejder med dine traumer, i SE-terapi, arbejder du med det mest sårbare, og mest kraftfulde i dig. Du arbejder direkte med dit overlevelsesinstinkt og din livskraft.
Forstå de ubevidste mekanismer
I SE-terapi forstås at, kroppens instinktive og dybt ubevidste mekanismer, er centrale både i forståelsen af traumer, og i forløsningen af dem.
Mange har hørt om de tre traumereaktioner; kamp, flugt og frys. Alle tre reaktioner bliver udløst i hjernestammen og sker uden om vores bevidste sind. Vores stærkeste respons på en traumatisk oplevelse er fryseresponsen. Når frysreaktionen går i gang, nedlukkes og fastlåses krop og sind. Mekanismen tillader os at, gennemgå en smertefuld oplevelse uden at mærke fysisk og psykisk smerte. Reaktionen sker fuldstændig uden om vores bevidste sind og uden for vores kontrol. Frysresponsen sættes i gang enten når vores modstandskamp eller flugt mislykkes, eller hvis vi befinder os i en situation hvor vi ikke har mulighed for at kæmpe eller flygte.
Ved SE-traumeterapi arbejder vi med at løsne og genskabe bevægelighed og liv i de dele af dig som har låst sig fast, i kraft af traumer. Når kroppen inddrages i den terapeutiske proces skaber vi kontakt til den instinktive del af hjernen. Af den vej bliver det muligt at arbejde på det niveau, i krop og bevidsthed, hvor traumet har sin rod. Her vækkes kroppens hukommelse, hvorfor det også er muligt at behandle oplevelser vi ikke har erindring om.
Traumer og symptomer
Traumer er en naturlig del af livet, og opstår på vidt forskellige grundlag. Et traume kan forårsages af tab af vigtige relationer, af langvarige stressbelastninger og pludselige chok ved fx ulykker. Traumer kan også opstå i vigtige relationer hvor vi, eller vores behov, ikke er blevet mødt, hvis vi har oplevet overgreb, o. lign.
En voldsom oplevelse som fx et overfald er konkret for os på en måde som gør det forståeligt for os at oplevelsen har sat spor hos os. Andre traumer opstår som følge af mere subtile påvirkninger som fx truende stemninger eller længerevarende svigt. Disse oplevelser er mindre håndgribelige for os, og det kan her være svært at begribe og erkende oplevelsens traumatiserende indflydelse i vores liv.
Aftrykket af oplevelsen er dog ikke mindre reel eller relevant at arbejde med, og første vigtige, konstruktive skridt er at anerkende og modtage anerkendelse af at en begivenhed har været ubærlig for os.
Du vil opleve at jeg arbejder ud fra en bred definition af traumer med udgangspunkt i din oplevelse og din instinktive reaktion på din oplevelse. Helt uden fordømmelse og med respekt og omsorg for hvad du har gennemlevet.
Frem for at vurdere karakteren af en begivenhed arbejder jeg ud fra hvordan begivenheden har påvirket dig og dit liv. Sagt på anden vis, arbejder jeg med traumer defineret som beskrevet i SE-litteratur; en oplevelse eller hændelse hvor vi mister muligheden for at bevare vores integritet og handlekraft, eller hvor vores modstandshandlinger forpurres og vores integritet trues. Altså en oplevelse hvor vi ikke har haft mulighed for at bevare vores integritet, og forblive i sund kontakt med vores indre, vores omgivelser og vores handleevne.
Traumer efterlader reaktionsmønstre hos os, hvilket betyder at de præger os og vores måde at være tilstede i livet på. Deraf får vi tendens til at reagere på en bestemt måde når vi føler os overbelastede, truede og stressede, eller møder indtryk som relaterer til traumet. Det er årsagen til at vi kan have reaktioner og mønstre vi ikke altid selv forstår. Og som ikke er i overensstemmelse med hvordan vi ønsker for os selv. Traumer og de reaktionsmønstre de efterlader hos os, har stor indflydelse på vores liv. Og på den måde vi interagerer med vores omgivelser. Inden for den seneste årrække er behandlere blevet opmærksomme på en fjerde traumerespons; fawning. Der findes ikke en god oversættelse, men en forklaring af responsen er ekstrem tilpasning og underkastelse. Dette traumemønster ses ofte hos mennesker med traumatisering fra barndommen, eller af relationel karakter.
Ved fawning vil man opleve, at miste kontakten til egen grænser og behov. Frem for orientering efter egne behov, vil man indrette sig efter andres behov og dagsorden. Dette sker i en grad at egne behov ikke længere registreres. At få arbejdet med denne traumerespons, og genvinde kontakten til egne behov, skaber åbning til glæde og lyst til livet.
Har vi været udsat for traumer kan vi føles os handlingslammede generelt eller i specifikke situationer, opleve angst, OCD, ADHD, søvnløshed, depression, stress, koncentrationsbesvær, misbrug mm. Vi kan også få mere fysiske symptomer såsom; frosne skuldre, migræne, allergi og andre autoimmune sygdomme. Symptomer kan også vise sig mere generelt ved fx at begrænse vores vitalitet, vores oplevelse af overskud, energi og livskraft, eller følelsen af ikke at kunne skabe fuld kontakt til os selv og vores omverden.
Det vigtigste at vide om traumer er, at de kan heles. Og at vores trivsel, energi og vitalitet kan genvindes. Selv hvis vi ikke erindrer traumet klart. Ved SE-terapi, trækkes der på kroppens hukommelse, som langt overgår hukommelsen i det bevidste sind, og tillader at vi arbejder med både kropslige symptomer og sansninger som vi ikke umiddelbart kender baggrunden for.
Hvordan involverer Somatic Experiencing kroppen?
Involvering af kroppen, i terapi, kan betyde flere ting, afhængig af terapiform og kontekst. Ved Somatic Experiencing betyder involvering af terapien er båret af indsigt i kroppen og den mekanismer.
Somatic Experiencing indebærer derfor ikke nødvendigvis fysisk berøring. I nogle tilfælde er arbejde med åndedræt, berøring eller bevægelse af fx. arme og ben, en del af terapien. Andre gange er terapien udelukkende baseret på samtale. Arbejdet med kroppen betyder hovedsageligt at samtalen tager udgangspunkt i hvad du mærker i kroppen og dit nervesystem. Det betyder at du lærer din krop og dine reaktionsmønstre at kende på en ny måde. Og at du lærer at regulere og arbejde bevidst med krop og nervesystem. Det kropslige (somatiske) arbejde bruges om omdrejningspunkt for den terapeutiske samtale. Med teoretiske termer siger man at man arbejder med den interoceptive sans. Interoception er den sansning som lader os vide hvordan vi har det i vores krop. Den interoceptive sans lader os vide hvordan vi modtager de tusindevis af sanseindtryk som vores dagsbevidsthed ikke når at opfange, men som kroppen registrerer og bearbejder. Enkelt forklaret er den interoceptive sans afgørende for hvordan vi oplever os selv og vores omverden. Den giver os mulighed for at arbejde direkte med vores værenstilstand og måde at være i livet på.
Sanseintegration og embodiement.
Når vi observerer og arbejder med somatiske udtryk, eller med kropssansning om vi vil, rodfæstes vi bedre i os selv og vækker samtidig kroppens hukommelse. Af den vej skaber vi klarhed omkring hvilke ubevidste filtre vi oplever verden igennem, og får mulighed for at redigere i disse filtre.
Indlejret i Somatic Experiencing, er sanseintegration og embodiement. Det store fokus og arbejde med kropssansninger og deres betydning for vores tanker og føleser, afføder naturligt at vi kommer i dybere kontakt med vores sanser og krop. Det kan føles som en oplevelse af at “falde på plads i egn krop, og i livet”. Når vi er i tæt kontakt med os selv, får vi natuligt lettere kontakt til vores omverden, til vores overskud og til oplevelsen af vitalitet. Følelsen af mere liv og bedre overskud er en naturlig effekt af SE-terapi.