Misundelse er en af de vanskeligste følelser at håndtere. Fordi den er skamfuld og skaber afstand i vores relationer. Misundelse opstår nemlig oftest i vores relationer, og den er utrolig svær at tale om. Når vi ikke kan tale om det, der sker i vores relationer, kommer det til at stå som en barriere mellem os og den anden part. Dermed skabes der adskillelse og afstand.
For de fleste er misundelse svær at erkende, både for dem selv og andre. Fra barnsben lærer vi, at misundelse er en følelse, vi ikke bør have. Misundelsen sættes som modpol til gavmildhed, overskud, at have et stort hjerte og mange andre positive kvaliteter. Selv hvis vi kan sætte flueben ved alle disse egenskaber, og den kredit vi får ved at besidde dem, så forsvinder de forsvinde som dug for solen, så snart misundelsen viser sig i os. Vi kan være nok så stærke, kloge og godhjertede. Hvis vi er misundelige, er vi dømt ude.
Og forståeligt nok. Der findes utallige grumme historier om, hvad misundelse kan få os mennesker til at gøre. Og omvendt hvor godt det går mennesker, som er hævet over at opleve misundelse. Men findes der mennesker, der er fritaget for at opleve misundelse? Indrømmet; det ville være dejligt, hvis vores verden var indrettet, så vi kunne være fritaget for at opleve misundelse. Det er den bare ikke, og misundelse er en langt mere almindelig følelse, end vi tror. Ja, tror! For misundelse er noget så skamfuldt at mærke, at det bliver tabu at tale om. Derfor kan de fleste kun gisne om, hvor vidt andre også oplever at blive misundelige.
Problemet med ikke at have plads til at kunne erkende og tale om svære følelser er, at det giver særligt gode vækstmuligheder for dem. Så gode at de vokser os over hovedet og stjæler vores udsyn. Samtidig kommer vi til at tro, at vi er alene om at opleve følelserne, hvilket giver os skam.
I mit arbejde anskuer jeg misundelse som en invitation. En invitation til at afsøge de steder i vores liv, som vi ikke fylder ud. Når det prikker til os, at en anden er succesfuldt, er det oftest fordi, det minder os om områder, hvor vi ikke er tilfredse eller føler os udfyldt og fuldført. Steder hvor vi ønsker at tingene var anderledes. Hvis vi kan finde ro og styrken til at erkende over for os selv, at vi er misundelige, får vi muligheden for at blive klogere på, hvad vi ønsker os her i livet. Har vi først defineret for os selv, hvad vi ønsker os, kan vi begynde at arbejde hen imod at opfylde vores ønsker og drømme. Misundelsen bliver dermed til et pejlemærke. Pejlemærker og kontakt til vores ønsker er ikke alle forundt. De fleste kan hurtigt fortælle, hvad de gerne vil fritages for, have mindre af, eller stoppe med at gøre. Men hvad de ønsker sig, det er langt sværere at sætte fingeren på. Så selvom misundelse er svær at holde ud, så kan den berige vores liv enormt, hvis vi tør at forholde os til den[1].
[1] Det er vigtigt at notere at misundelse kan forveksles med andre følelser. Særligt når vi misundes over noget, der er ude af vores hænder. En bestemt kropsbygning. At andre har fundet deres livspartner el.lign. Når det sker, skal vi være yderst opmærksomme på, om det nu også er misundelse, vi mærker. Misundelse kan nemlig også komme som kamufleret smerte eller vrede. Det er dog let at afklare gennem den rette dialog.
