Transformation og gennemgribende forandring skildres mange steder. Fortællinger om mennesker som har haft oplevelser der ændrede deres liv. Mange søger inspiration og input i håbet om at finde redskaber til at skabe forandring i deres liv. Enten fordi de søger en specifik forandring, eller fordi de instinktivt fornemmer, at transformation kan være livsbekræftende. Vigtig. Om ikke andet så er det rart at vide at vi har muligheden for at skabe forandring. Det giver frihed.
Samtidig er forandring en naturlig del af livet. Det er hverken sjældent eller unaturligt, at vi får trang til forandring. Til tider sker det, at vi tvinges til at gennemgå ændring. Noget i vores omgivelser ændres, og vi må følge trop. Eller vi konfronteres med, at noget ikke længere er bæredygtigt for os, så vi må gennemgå et skift. For nogle står behovet eller ønsket om forandring fuldstændig klart. Det kan føles både opløftende og overvældende at stå over for en livsændring. Det giver ”blod på tanden”, skaber virkelyst. Stor forandring kan dog være en svær størrelse, svær at få greb om. Det er vel også derfor, vi er så fascinerede af emnet.
Der findes helt konkrete redskaber, som kan ruste os til at skabe de forandringer, vi ønsker. Redskaber som hjælper os til at lytte og høre vores indre tydeligere og klarere. Ikke redskaber som nødvendigvis gør processen omkostningsfri og ligetil, men ikke desto mindre redskaber som gør det muligt for os at indrette os, som vi gerne vil i livet.
Livsændringer kræver, hvis de skal være varige, at vi gennemgår en transformationsproces. Store forandringer berører nemlig vores værdier, identitet og oplevelse af mening.
I nogle faser af forandringsprocessen, sker transformationen glidende, i andre faser opstår der modgang eller modstand, så processen går i stå. Når grundlæggende forandringsprocesser berører vores identitet, kernen i vores eksistens, føles det ofte ubehageligt. Det kan endda vække angst. Selvom vi ønsker og søger forandringen kan processen, på et instinktivt plan, opleves truende, og skabe uro og ambivalens. Vi kan endda begynde at forklare os selv hvorfor det er en god ide at aflyse hele projektet.
Har vi de rette redskaber, kan vi lette processen for os selv. Efter min erfaring er nogle af de mest effektive redskaber; selvregulering og nænsomhed. Det skyldes at disse redskaber er særligt gode til at understøtte både fokus og handlekraft. Nænsomhed har betydning for vores motivation, fordi nænsomhed giver os mulighed for at ligge selvkritik og bebrejdelse fra os. Forandring bringer følelser af sårbarhed frem, og skal vi holde til at opleve sårbarhed samtidig med at vi holder fokus og motivation, må vi være kærlige og nænsomme over for os selv når vi begår fejl eller kortvarigt mister fokus. Herfra er det lettere at genvinde vores handlekraft, frem for at fortabe os i selvbebrejdelse og selvkritik.
Regulering af indre tilstande er en træningssag og noget alle kan lære. Det betydningsfulde ved selvregulering findes ved, at vi kan løsrive os fra følelser som føles ubærlige. Følelsen forsvinder ikke. I stedet lærer vi at finde ro og genvinde overblik og motivation, mens vi bærer følelsen med os, og vi kan af den vej have fuld integritet med os selv, samtidig med at vi ændrer vores liv.
De fleste mennesker skaber ændring og forandring der hvor de kan. Der hvor vi oplever det er hensigtsmæssigt og nødvendigt, helt automatisk, når vi er i stand til det.
I de henseender hvor vi ikke evner at skabe transformation selv, har vi ofte smertefuld, personlig historie knyttet an til det som skal ændres. Historie og oplevelser viklet i det felt hvor ændringen skal ske. Her begynder transformationen at blive udfordrende, pinefuld. Det er ikke altid tydeligt for os, hvor og hvordan ønsket om forandring, hænger sammen med vores historie. Det ændrer dog ikke på karakteren eller størrelsen af udfordringen. Det interessante er, at det ofte er her der er mulighed for størst gevinst. Gevinsten får nemlig flere dimensioner og er ikke længere udelukkende den konkrete ændring som er formuleret. (vægttab, nyt job, ny kæreste, større aktivitetsniveau), men også et element af transformation på et indre plan.
Det skyldes at de særligt udfordrende målsætninger og forandringsprocesser ofte er spundet sammen med vores traumer. Og når vi forsøger at andre noget, som berører traumer, rejser de sig i vores krop. Forandringsprocessen bliver dermed en lejlighed til at bearbejde gamle oplevelser, samtidig med at vi skaber forandring i vores nutid og fremtid.
Sammenhængen mellem traumer og potentialer er sjældent lineær eller konkret. Forbindelsen ligger ofte dybt begravet i vores bevidsthed. Til tider på kropsligt, instinktivt niveau og derfor kan vi sjældent rationalisere os frem til hvorfor en given forandring er svær at skabe og fastholde. Kan vi lære at rumme vores følelser og regulere vores indre tilstande, kan vi være nænsomme over for os selv og af denne vej nedbryde indre blokeringer, så vi opnår klarhed og indsigt. Klarhed og indsigt i hvordan vores potentialer og traumer er spundet sammen. Her bliver transformation mulig, fordi vi får klarhed til at vikle os ud af vores fortid.
Hvis vi tør at tage denne del med i vores proces, får vi frigivet en masse energi. Vi får en del af os selv hentet hjem. Dermed får vi inddraget os selv, vores værdier og vores måde at skabe mening i livet, i vores transformationsproces.
