Alle vores følelser knytter an til potentialer og indre kraft. I mit arbejde, som terapeut, ligger jeg vægt på at bruge kroppen som redskab til at rumme, forstå og mestre vores indre følelsesliv, så vi bygges op og styrkes indefra. En væsentlig del af dette arbejde består af, at lære vores følelsesliv at kende. Hermed forstået at vi kan udvikle et kendskab til følelserne. Lære hvordan de mærkes i vores krop. Hvad de gør ved os, hvornår de opstår og hvad de betyder for os. Derfra kan vi begynde at rumme dem, frem for at blive overvældet af dem, vi kan begynde af opleve de sunde, styrkende aspekter af vores følelser.
En af de følelser som udfordrer de fleste er vreden. Vrede er en af de mest udskældte følelser i vores kultur og samfund. Den betragtes som forkert og ukonstruktiv. Som roden til alt ondt. Uerkendt vrede kommer til udtryk i mange versioner. Det kan være åbenlyse, tydelige udbrud i verbal eller fysisk form. Eller passiv aggression i form af stikpiller.
Mennesker som bærer på uforløst vrede, kategoriseres ofte som umodne. Som uligevægtige og utilregnelige, især når den undertrykte vrede viser sig for omgivelserne. Møder vi et menneske hvor vi tydeligt mærker aggression ligge latent lige under overfladen, holder vi afstand. Det står klart at noget er tilbageholdt og opspændt, klar til kamp.
Andre gange synes vreden fraværende. Næsten ikke eksisterende. Den er gemt så langt væk, at den kun viser sig kamufleret i små kommentarer og sidebemærkninger. Er vreden er dækket til, er den vanskeligere at identificere og få greb om. De fleste af os kender oplevelsen af, at en kommentar følger os resten af dagen. Vi kan ikke helt definere hvorfor, vi ved bare at noget ramte os. Stak lidt til os. Det er den hengemte, underspillede vrede. Den er utydelig i øjeblikket men alligevel er den ubehagelig, at blive udsat for.
Helt kort vil jeg her indskyde at min anbefaling er at du, hvis du ikke har erfaring med terapi og emotionelt, kropsligt arbejde, opsøger en terapeut som kan hjælpe og vejlede dig i arbejdet med regulering af følelser og kropslige tilstande. Alternativt kan du indledningsvis bruge denne tekst som inspiration til at anskue dig selv og dine følelser fra et nyt perspektiv.
———–
Alle oplever vrede.
Vrede er en følelse som ingen kan se sig fri for, mange har den i undertrykt form. Det vigtigste at forstå omkring vrede er, at den kun er uhensigtsmæssig når den er undertrykt. Klemt nede. Det er ikke udtryk for at vi skal få afløb for vores vrede på en måde så det rammer vores omgivelser. Omvendt betyder det at vi narrer os selv, når vi tror at vi gør os selv eller vores omgivelser en tjeneste ved at ignorere den. Det med vrede som med alle andre følelser; tager vi ikke hånd om den, løber den af med os.
Uanset hvilken kategori vi støder på (eller kender fra os selv) er fællesnævneren, at i begge tilfælde er vreden skæv og uhensigtsmæssig. Det følger naturligt når følelser bliver undertrykt og uerkendte. De bliver usund. Vreden bliver tung at bære. Den kan virke som et værn. Et tungt skjold som tynger os og samtidig holder verden væk.
På et indre plan skaber den ubehag og spænding. Trækker musklerne og føles nagende, næsten ætsende. Selvom vi forsøger at holde på den inde. Forsøger at kamuflere og skjule den, kommer den altid ud på den ene eller anden måde. Nogle gange mellem sidebenene, andre gange helt råt og uredigeret. Om vi gør det ene eller andet, er uerkendt vrede ødelæggende for os, og vores omgivelser. Skaber afstand og mudder i vores liv og relationer.
Kender vi ikke til at arbejde med vrede, vender vi den indledningsvis indad. Så viser den sig som en indre kritiker der fylder os med negative tanker, negativ indre dialog. I den form tjener vreden som redskab til at holde os nede og skaber selvforagt og mindreværd. Det skaber en fastlåsthed i os, fordi vi samtidig holder på os selv, for at holde på vreden. På samme vis, som når vi klemmer hårdt sammen om noget i længere tid og vores muskler stivner, stivner noget i os når vi krampagtigt klemmer vreden inde.
Som med alt andet, kan vi kun krampagtigt holde på vreden til en vis grænse. På et tidspunkt løsnes vores greb, enten helt eller delvist. Så kommer vreden ud på den ene eller anden måde. Direkte og konfronterende, eller snigende og underminerende. Ofte fører det til dårlig samvittighed og selvbebrejdelse, som så igen bliver vendt indad. Vi bebrejder os selv, at vi mistede kontrollen, overfusede en kollega, snerrede af kæresten ect.
Og så kan vi starte forfra. Vrede er nemlig den naturlige reaktion vi mennesker har på trusler. Og det er hvad selvbebrejdelse og selvnedgørelse opleves som, på et kropsligt, instinktivt niveau. En trussel. Vrede er den naturlige tilstand som lader os vide at vi er i stand til at tage vare på os selv. Det er den ild som tændes i vores krop når vi skal kæmpe for at overleve. Den akkumulerer kraft og styrke i vores krop, og lader os mærke at vi kan stå imod. Bekæmpe trusler og forsvare os. Derfor tændes vreden i os, når vi er selvdestruktive.
Hvis vi ikke har lært, at forstå vredens natur så vi kan rumme den og anvende den kreativt, har vi tendens til at gemme den væk. Den tendens forstærkes fordi vreden er så upopulær en følelse. Dermed lærer vi ikke vredens potentiale at kende, men vender den mod os selv. Især hvis vi har mistet grebet for et kort øjeblik og har lukket en smule af vreden ud i omverden. Så får vi ny ammunition, vi kan rette mod os selv. Stille og roligt med små hak, slår vi små flig af os selv, så vi bliver mindre og mindre. Så vores livlighed og vitalitet trues.
Det mærker vores krop, og det vækker en refleks. En modstand. Det vækker os til kamp. Vi mærker trang til at rejse os og gøre modstand eller flygte for at overleve. Her kommer vreden. Som en del af vores overlevelsesinstinkt. Indledningsvis vil vreden være hæftet på noget specifikt. På en person eller en oplevelse. Det er især årsagen til, at vi har modstand på at mærke den. Vi ønsker nemlig ikke at lade den gå ud over andre, og fordi vi ikke er vant til at håndtere vreden, tror vi at den vil løbe af med os.
Afsøger vi vreden. Undersøger den og lærer den at kende, vil vi begynde af mærke den som et udtryk for vores livskraft. Et udtryk for behovet for at have plads til udfoldelse og et ønske om liv. Den er ikke længere rettet negativt mod en bestemt anden. I stedet giver den os en indgang til vores kraft.
Terapeutisk arbejde med vrede.
Som terapeut arbejder jeg med kroppen som redskab, særligt i arbejdet med vrede. En betydelig del af terapi handler om, set fra mit perspektiv, at holde rummet for andre. Og om at lære dem at holde rummet for dem selv, så de kan lære dem selv og livet i dem at kende.
Her bruger jeg kroppen som et sted at etablere og forankre et indre rum. Et indre rum, hvor følelser og oplevelser kan bearbejdes og transformeres. Følelser som vi kender og er i stand til at rumme, ophører med at fratage os vores handleevne og dømmekraft. Kender vi alle aspekter af en følelse, i vores indre, begynder vi at mestre den. Vi lærer følelsens træk og kvaliteter at kende. Når vi mestrer en følelse, kan vi bruge den som pejlemærke i livet. Mestrer vi vreden, mærker vi hvornår noget i os føler sig truet og trækker sig sammen. Hvornår vi på et indre plan trækker os sammen og bliver mindre. Bliver mindre levende og mister vores vitalitet.
I terapi som berører vrede, er kroppen særlig vigtig fordi vrede vækker så store kræfter i os. Den mærkes tydeligt, i vores krop. Nærmer du, dig vreden i kroppen og mærker den, vil du erfare vreden som udtryk for kropslig styrke. Som åbning til din indre kraft. I kroppen er vreden fri fra fortællingerne om hvad vreden har været knyttet til eller rettet imod, derfra ophører behovet for at leve vreden ud. Med øvelse og omhu kan du træne evnen til at mærke og rumme vreden tilstrækkelig til at du kan stå i den flamme, som vreden opleves som. Der forsvinder trangen til at kanalisere vreden ud på omverden. I stedet hjælper den dig til at rejse dig op, indvendig.
Sund vrede og hverdagsredskaber.
Frem for at vige væk fra vreden, kan du bruge den i din hverdag. Vel og mærke når du har lært at mestre den. (Igen er min anbefaling at du er varsom og nænsom, og opsøger en terapeut hvis feltet er ukendt for dig). Du kan bruge vreden som et pejlemærke og en del af dit indre kompas. Du kan bruge vreden på flere måder. Jeg vil her nøjes med at fremhæve to af dem:
Den første måde er ved at benytte vreden som en vej til kontakt med din livskraft. Som et medie til den styrke som du rummer kropsligt, og som påmindelse om din evne til at tage vare på dig selv. Ikke fra en tilstand af alarmberedskab, men fra en indre oplevelse af at kunne stå med rank ryg i livet.
Det er især brugbart på tidspunkter hvor du har lidt tid og rum til at mærke dig selv. Her kan du tage dig tid til at tjekke ind hos dig selv, og mærke om der har været situationer som har vækket vrede hos dig. Hvis der er, så giv dig selv plads til at mærke det. Får du lyst til at bevæge dig, så gør det. Det giver nemlig kroppen mulighed for at komme af med overskydende energi, og kan føles som at blive renset indvendig. Det ranker op og åbner op. Frem for at vreden bliver akkumuleret i kroppen, får du transformeret den og brugt den konstruktivt.
En anden måde at bruge vreden på, er som vartegn på udfordring af dine grænser, og på stress. I løbet af en helt almindelig dag, kan vores grænser let blive udfordret flere gange. Afhængig af hvordan din hverdag ser ud, kan det komme fra forskellige kanter. Noget så enkelt som morgentrafik kan være stressende og give et indre stik af frustration.
Når du har lært vreden rigtigt at kende, vil du begynde at mærke den når den kommer i små doser, når dine grænser udfordres. Du vil måske ikke tolke det som egentlig vrede. Du vil nok nærmere definere det som provokation, irritation eller hvad der nu kan gøre dig kort for hovedet. Men disse følelser er som regel forklædt vrede, i små doser. Fanger du dette og tager ansvar for dine følelser, ranker det dig op. Har du lært at anvende vreden som port til din kraft, bliver den til en invitation til at du ranke dig op når dine grænser udfordres. Til at fastholde dem, uden dramatik eller dårlig samvittighed.
Det kan endda resultere i en invitation til at genoverveje dine grænser og tilpasse dem. Når vi ikke længere hænger fast i undertrykt vrede, opstår der i stedet åbenhed og fleksibilitet. Når vi mærker evnen til at opretholde vores grænser, bliver det lettere for os at være nysgerrige på noget nyt. Vi kan lettere tage andres perspektiv til os og lade os inspirere. Af denne vej kan vi bruge opmærksomhed på vrede, i hverdagen til at holde os skarpe på vores grænser og samtidig bevare vores fleksibilitet og åbenhed.
Kroppen er fordomsfri.
Den sunde vrede, sanset i kroppen, er fri fra dramatik og fortællinger om dig eller dine omgivelser. Fri for udsagn og vurderinger af dig og situationen. Fri for fordømmelse. Den er en indikation på at nu skal du være opmærksom på dig selv og tage ansvar for dig selv. Og ikke mindst en bekræftelse på, at det kan du. Det er en frigørende vished at have med sig.
Sindet stilner når vi er opmærksomme på kroppen. Vores sind kan ikke køre i højt gear, når vi er nærværende i kroppen og opmærksomme på vores kropslige tilstande. Oplevelsen af adskillelse og modsætninger forsvinder når vi bevæger os ned i kroppen. Derfor kan vi, gennem kroppen, erfare at vi kan opleve vrede uden at rette den mod nogen eller noget. Vi kan erfare vreden som et udtryk for kraft.
Når du inddrager kroppens sansninger og tilstande i terapi, og i din hverdag, får du lettere omsat dine oplevelser til erfaringer. I kroppen er der ingen vurderinger, intet behov for validering. I stedet kan du være med følelserne, med vreden ved hjælp af kroppen. Holde den, uden fordømmelse, og erfare dens positive kvaliteter. Mærke den styrke og værdighed, som vreden kan knytte an til, når den mødes og rummes.
